VM 2026

Efter VM-skuffelse: Tite stopper som landstræner

Brasilianske førte kun Brasilien til VM's kvartfinale, og nu har han taget konsekvensen. Han stopper som brasiliansk landstræner.

Den brasilianske landstræner, Tite, stopper som manden i spidsen for Brasilien efter kvartfinalenederlaget til Kroatien ved VM.
Foto: Suhaib Salem/Reuters/Ritzau Scanpix

Luis Enrique gjorde det efter ottendedelsfinalen, og nu gør Tite det efter kvartfinalen.

Den 61-årige brasilianer har stået i spidsen for det brasilianske landshold siden juni 2016, men nu er det slut.

Skuffelsen ved VM, hvor Brasilien fredag røg ud til Kroatien i kvartfinalen, bliver den sidste kamp for Tite, der dermed når op på i alt 82 kampe i spidsen for Seleção.

På et pressemøde efter kampen mod Kroatien bekræfter Tite, at nye kræfter må tage over.

Beslutningen traf han eftersigende allerede tilbage i februar.

Officielt: Enrique stopper som spansk landstræner

I 2018 røg Tite og Brasilien ud til Belgien ved VM i Rusland, mens Argentina slog brasilianerne 1-0 i Copa America-finalen i juli sidste år.

Alt har dog ikke været elendighed i Tites ‘regeringstid’. I 2019 vandt Brasilien således Copa America med en finalesejr over Peru, og med et pointgennemsnit på 2,42 point per kamp, skal vi helt tilbage til Mario Zagalos første tid i spidsen for Brasilien fra 1994 til 1998 for at finde et bedre pointgennemsnit for en brasiliansk landstræner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P