Disse 10 spillere har præsteret bedst ved VM – bedste dansker halter langt efter
VM-slutrundens bedste spiller indtil videre skal findes i Portugal, mens to PSG-stjerner udgør resten af top tre. Se de 10 bedste spillere ved VM 2022 indtil videre.
Hvem har præsteret bedst ved VM 2022?
Det er spørgsmålet, som hjemmesiden WhoScored.com besvarer.
Her topper Manchester United-stjernen Bruno Fernandes lige nu listen, der tæller 536 spillere, med sine præstationer for Portugal.
Den bedste dansker på listen er Andreas Christensen, der har fået en rating på 7,12 ud af 10, hvilket placerer ham som nummer 59.
Den dårligste dansker ved VM er Andreas Skov Olsen, der med en rating på 5,99 ligger nummer 510 på listen.
Kravet for at være på listen er, at man har været på banen mere end den gennemsnitlige spiller ved slutrunden i Qatar.
Se hele top 10 over de spillere, der har præsteret bedst ved VM under reklamen.
Top 10 bedste spillere ved VM 2022
- 1. Bruno Fernandes, Portugal (8,34)
- 2. Kylian Mbappé, Frankrig (8,33)
- 3. Lionel Messi, Argentina (7,94)
- 4. Wojciech Szczesny, Polen (7,88)
- 5. Bukayo Saka, England (7,82)
- 6. Cody Gakpo, Holland (7,80)
- 7. Jude Bellingham, England (7,72)
- 8. Jean-Charles Castelletto, Cameroun (7,71)
- 9. Alex Sandro, Brasilien (7,70)
- 10. Diogo Dalot, Portugal (7,65)
WhoScored.com’s såkaldte ‘Player Ratings’ bliver benyttet af mediegiganter, bookmakere og fodboldklubber, og er baseret på en omfattende statistisk algoritme, oplyses det på hjemmesiden.
Du kan se hele listen HER.