VM 2026

Argentinas landstræner revser journalist: Prøver du at hjælpe Holland?

Argentinas landstræner Lionel Scaloni var ikke meget for at afsløre noget, da han torsdag var til pressemøde forud for VM-kvartfinalen mod Holland.

Argentina-træner, Lionel Scaloni, var ikke meget for at afslører sin taktik til Holland under pressemødet.
Foto: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix

Der blev ikke givet ved dørene under Argentinas pressemøde torsdag.

I hvert fald havde den argentinske landstræner, Lionel Scaloni, ikke i sinde at afsløre bare den mindste smule af taktikken forud for VM-kvartfinalen mod Holland.

Det fik en af de deltagende journalister at føle, da han spurgte ind til Rodrigo De Paul, som har været tvivlsom op til opgøret. Et spørgsmål, der ikke faldt i god jord hos Scaloni.

– Vores træningspas var bag lukkede døre, hvorfor spørger du mig om De Paul? Prøver du at hjælpe Holland?

– Det er ikke godt for os, når oplysninger slipper ud i medierne, det er meget mærkeligt, svarede Scaloni journalisten ifølge Goal.com.

Til sidst fik journalisten dog noget, der ligner et svar fra landstræneren.

– Der er en træning mere, og så må vi se, om De Paul og Di Maria kan spille.

Van Dijk inden mødet med Argentina: Forbereder os ikke kun på Messi

Argentina skal som bekendt kæmpe med Holland om en plads i VM-semifinalen. Et opgør, der løber af stablen fredag aften klokken 20:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P