Van Dijk inden mødet med Argentina: Forbereder os ikke kun på Messi
Hollandske Virgil van Dijk mener ikke, at man kun skal fokusere på Lionel Messi, når han sammen med sine landsmænd møder Argentina i kvartfinalen ved VM-slutrunden i Qatar.
De længeventede kvartfinaler ved VM 2022 nærmer sig med hastige skridt.
Det er først for alvor her, at vi ser de helt store fodboldnationer krydse klinger med hinanden.
Blandt de nationer er Holland og Argentina. Her kommer hollandske Virgil van Dijk formentlig til at skulle forholde sig til Lionel Messi ad flere omgange undervejs i kampen.
Men selvom Messi er Messi, og han har haft et forrygende VM med tre scoringer og en assist i Argentinas fire hidtidige kampe ved slutrunden, så er der ikke noget specielt fokus på ham fra de hollandske spillere.
Det fortæller Virgil van Dijk på et pressemøde.
– Vi er selvfølgelig klar over, hvor stor en andel Messi har haft i Argentinas succes gennem årene, men det her er ikke Holland mod Messi – Det er Holland mod Argentina.
– Han er en af de bedste spillere nogensinde, helt klart. Han har gjort det i så mange år.
– Jeg vil mene, at Messi og Cristiano Ronaldo er de spillere, der har skilt sig ud gennem de sidste to årtier. Jeg har kun respekt overfor det, de har opnået, men det handler altså ikke kun om at forberede sig på at spille mod ham (Messi, red.). Vi forbedreder os på at slå Argentina, siger van Dijk på pressemødet.
Messi afslører: Dette er mine top-4 kandidater til at vinde VMArgentina og Holland mødtes senest i semifinalen ved VM 2014. Her trak Messi og co. det længste strå med en sejr over hollænderne i straffesparkskonkurrence. Siden tabte de finalen 1-0 til Tyskland, på et mål scoret af Mario Götze i den forlængede spilletid.
Argentina og Holland brager sammen ved dette års VM-kvartfinaler fredag klokken 20.00.