Nu kommenterer Ronaldo på klubfremtiden: Det er ikke sandt
Cristiano Ronaldo besvarede spørgsmål angående sin klubfremtid efter Portugals magtdemonstration mod Schweiz.
På det seneste har der været meldt om en afklaring på Cristiano Ronaldos klubfremtid efter det dramatiske brud med Manchester United, der blev til virkelighed efter et højest kontroversielt interview med den britiske journalist Piers Morgan.
Her skulle Ronaldo, der blev indskiftet i Portugals magtdemonstration mod Schweiz i ottendedelsfinalen, nemlig være blevet spurgt ind til det formodede klubskifte til saudiarabiske Al Nassr efter kampen, som han dog afviser skulle have noget på sig.
Det fortalte Cristiano Ronaldo til adskillige medier, heriblandt spanske AS:
– Nej, det er ikke sandt, lød det således fra den portugisiske verdensstjerne, da han blev forholdt spørgsmålet om klubfremtiden var på plads med Al Nassr.
Hattrick-helt og storspil sikrede Portugal kvartfinalen mod SchweizCristiano Ronaldo nåede i indeværende sæson 16 kampe for Manchester United fordelt på ti kampe i Premier League og seks i Europa League, hvor det blev til tre scoringer og to oplæg.