Kæmpe nedtur for Arsenal: Stjerne står til knæoperation
Gabriel Jesus er rejst hjem fra VM-slutrunden med en skade i knæet, der ifølge medie nu kræver en operation.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Arsenal har gang i en fremragende sæson i Premier League, hvor man under VM-slutrundepausen er placeret som nummer et – fem point foran forhåndsfavoritterne fra Manchester City.
Nu er der dog dårligt nyt til Mikel Arteta. Gabriel Jesus har nemlig forladt den brasilianske VM-lejr med en knæskade, der nu kræver en operation.
Det meldet The Telegraph denne tirsdag.
Helt konkret lyder mistanken på, at Gabriel Jesus har pådraget sig en ledbåndsskade i det ene knæ, som altså nu skulle kræve en operation.
Hvor længe det øjeblikkelige førerhold må undvære sin brasilianske angrebsstjerne står fortsat hen i det uvisse.