Premier League

Officielt: Ny dansker overtager assistenttræner-posten i Brentford

Forleden sagde Brentford farvel til den danske assistenttræner Brian Riemer. Nu tiltræder ny dansker posten.

Claus Nørgaard ny assistenttræner i Brentford. Premier League.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For blot et par dage siden kom det frem, at den danske Brentford-assistenttræner, Brian Riemer, skiftede til Anderlecht, hvor han skulle prøve lykken som cheftræner.

Det har efterladt et hul ved siden af den danske Brentford-manager Thomas Frank.

Nu står det dog klart, at Thomas Frank igen kan se frem til at få dansk selskab på Brentford-bænken.

Således melder Brentford mandag formiddag officielt ud, at Claus Nørgaard overtager jobbet som assistenttræner i Brentford.

Nørgaard har tidligere arbejdet sammen med Thomas Frank, som han agerede assistent for i tre år i Brøndby IF. Claus Nørgaard har senest ageret ungdomslandstræner på det danske U18-landshold. Et job han nu forlader til fordel for det nye Brentford-job.

Det oplyses endnu ikke noget om Nørgaards kontraktlængde. Til gengæld oplyses det, at skiftet stadig er på betingelse af, at Claus Nørgaard kan få arbejdstilladelse i England.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P