
Officielt: FCM sælger stjerne
Efter 4,5 år er det slut for brasilianske Evander i FC Midtjylland, da han rykker teltpælene op og rejser til USA.

167 kampe, 50 ål og 38 assist.
Det var hvad det blev til for Evander i FC Midtjylland, efter han i dag er blevet solgt til Portland Timbers.
Det har Ulvene netop meldt ud på deres egen hjemmeside.
Den 24-årige brasilianer nåede i FCM at vinde et dansk mesterskab og to pokaltitler samt få kampe i både Champions League og Europa League.
Evander sætter pris på sin tid i den midtjyske klub, som han lover at blive ved med at følge fra den anden side af Atlanten.
– FC Midtjylland er en familieklub, og jeg vil blive ved med at følge, hvad der sker i klubben.

– Min udvikling som fodboldspiller er langt fra færdig, og nu vil jeg give alt, hvad jeg har, det næste sted i min karriere. Jeg vil takke alle i og omkring FCM for de sidste fire år, og jeg ønsker dem alt det bedste i fremtiden, siger Evander.
Hvor meget Evander er blevet solgt for melder FC Midtjylland intet om, men flere medier peger på, at de får omkring 75 millioner kroner for den brasilianske tekniker.