Messi afslører: Dette er mine top-4 kandidater til at vinde VM
Lionel Messi er ikke i tvivl om, hvilke VM-nationer Argentina skal holde ekstra øje med i kampen om VM-trofæet. Se Messis fire favoritter til at vinde VM her.
VM-slutrunden er efterhånden godt i gang med de afgørende knockout-faser. Fire nationer har allerede sikret sig en plads i kvartfinalerne, mens de resterende fire hold findes de kommende to dage.
Dermed er der ved at tegne sig en udvikling i forhold til, hvem der i sidste ende kommer til at kæmpe om det legendariske VM-trofæ i VM-finalen den 18. december.
Og den argentinske verdensstjerne, Lionel Messi, er ikke i tvivl om, hvem han mener, er Argentinas største konkurrenter.
Efter Argentinas 2-1-sejr mod Australien i VM-ottendedelsfinalen udnævnte Messi sine favoritter til at vinde VM 2022 i Qatar, set ud fra nationernes foreløbige præstationer ved VM-slutrunden.
Og ikke så underligt, så tror han selvfølgelig på sig selv og sine holdkammerater, som han mener kan gå hele vejen. Det skriver Marca.
– Argentina er en af kandidaterne (til at vinde VM 2022 red.). Argentina er et kraftcenter og er altid blandt de bedste. Vi vidste på forhånd, at vi var en af kandidaterne, men vi skulle bevise det på banen – og vi beviste det igen mod Australien.
Messi ramte 1000 kampe: Her er Messi-bedrifterne fra den store aftenMessi er dog ikke i tvivl om, at Argentina vil møde stor modstand i kampen om VM-trofæet. Og her er der specielt tre VM-nationer, som Messi mener, er de største udfordrere til titlen.
– Vi ser hele VM og alle de kampe, vi kan. Brasilien gør det meget godt, trods nederlaget mod Cameroun. De er stadig en af de store favoritter.
– Frankrig gør det også godt. Det samme gælder Spanien, på trods af nederlaget til Japan. De spiller godt og er klar over, hvad de gør. Det kan være meget svært at tage bolden fra dem, da de kontrollerer boldbesiddelsen i lang tid. Så det vil være svært at slå dem for alle.
Supercomputer har regnet på Danmarks VM-chancer: Brasilien og Frankrig er guldfavoritterSom nævnt har Argentina allerede sikret sig en plads i VM-kvartfinalen, efter man slog Australien senest. Her venter Holland i en vigtig dyst om en plads videre i semifinalen.
Først skal de sidste fire nationer, der får en plads i VM-kvartfinalerne dog findes over de næste par dage.
Kampen mellem Holland og Argentina finder sted den 9. december klokken 20:00 og kan følges på TV 2 og TV 2 PLAY.