Vred Ronaldo bad sydkoreaner om at holde kæft: Han har ingen autoritet
Cristiano Ronaldo virkede alt andet end tilfreds, da han i går blev skiftet ud i kampen mellem Portugal og Sydkorea. Men det var ikke grundet udskiftningen, at portugiseren rasede.
Det er langt fra første gang, at man ser sure miner fra den portugisiske verdensstjerne, Cristiano Ronaldo, i forbindelse med en udskiftning.
I gårsdagens opgør mellem Portugal og Sydkorea var det ingen undtagelse. Det var en alt andet end glad Ronaldo, der forlod banen efter 65 minutters spil.
Men det skyldes angiveligt ikke selve udskiftningen, at Cristiano Ronaldo rasede, da han forlod banen. Det fortæller portugiseren til CNN.
Ifølge Ronaldo selv, var det en modstander fra Sydkorea, der var skyld i, at han gik sur fra banen.
– Det skete lige inden min udskiftning. En sydkoreansk spiller sagde til mig, at jeg skulle skynde mig ud, og jeg bad ham holde kæft. Han har ingen autoritet, og han bør ikke sige noget.
– Men der behøver ikke være en kontrovers nu. Det sker i kampens hede. Uanset hvad der sker, bør disse ting blive inde på banen, fortalte den 37-årige portugiser til pressen.
Medie: Tre giganter jagter portugisisk stjerne til januarFredagens opgør mellem Portugal og Sydkorea var trods alt også en vigtig kamp – specielt for Sydkorea, da man kæmpede for overlevelse ved VM, mens Portugal havde sikret sig en billet videre ved VM-slutrunden.
Kampen endte som bekendt med en sydkoreansk sejr, hvilket lige præcis var nok til at sende dem videre til ottendedelsfinalerne ved VM-slutrunden.
Få det fulde overblik på de kommende ottendedelsfinaler ved VM, som skydes i gang senere i dag her.