
F.C. København og Brøndby mødes i træningskampsderby
F.C. København og Brøndby står over for hinanden i sidste test, inden det igen går løs med fodbold fra Superligaen fra den 18. februar.

Selvom Superligaen står stille i disse dage, så er de danske klubber allerede i fuld gang med at forberede sig til sidste del af sæsonen.
Det indbefatter blandt andet en række træningskampe, som for de fleste løber af stablen i løbet af januar og februar måned.
Og her venter der en sand klassikker i form af et træningskampsderby mellem F.C. København og Brøndby. Det fortæller FCK på sin hjemmeside.
Således støder de to rivaler sammen den 14. februar – blot fem dage før det igen går løs i Superligaen. Det oplyses dog, at kampen bliver spillet uden tilskuere.
I forårets Superliga-åbnere står FCK over for Silkeborg, mens Brøndby møder AC Horsens. Begge kampe spilles den 19. februar.