Xavi vil gerne træne Messi: Han er stadig nummer et – Ronaldo også i toppen
FC Barcelonas cheftræner, Xavi, mener, at Lionel Messi fortsat er den bedste fodboldspiller i verden - men Ronaldo er også godt med.
Lionel Messi har vundet flere Ballon d’Ors end nogen anden.
Nu siger den nuværende FC Barcelona-træner, Xavi, at den 35-årige argentiner fortsat er den bedste i verden.
Det gør han i et interview med en række hurtige spørgsmål/svar på Twitter, ifølge Mundo Deportivo.
Først går spørgsmålet på, om Xavi gerne vil have Messi tilbage til Camp Nou, hvortil svaret lyder:
– Hvis han har lyst, ja.
Dernæst bliver Xavi adspurgt, om han har lyst til at træne Messi?
– Hvem vil ikke det?
Og så det store spørgsmål om, hvor god Messi er nu?
– Han er fortsat nummer et.
Det opfølgende spørgsmål til Xavi går på, hvor god Ronaldo mon så er?
– Blandt top tre eller top fem.
Det er dog ikke kun Messi, som Xavi gerne vil have muligheden for at træne.
– Jeg vil gerne træne alle de store. I Frankrig, for eksempel, vil jeg virkelig gerne træne Mbappé, Neymar, Messi – den type fodboldspillere, selvfølgelig, siger Xavi.
Medier: Messi har fundet sin nye klub – så godt som sikkerXavi og Messi nåede at spille adskillige kampe sammen i FC Barcelona, hvor de i fællesskab var med til at skabe et af de mest dominerende fodboldhold i historien.