Nu skulle Liverpool være overbevist: Vil byde på brandvarm VM-spiller
Cody Gakpo har været brandvarm for Holland og scoret i alle tre gruppekampe. Det skulle nu have fået Liverpool til at ville hente ham i PSV.
Den 23-årige Cody Gakpo har indtil videre været en af de mest formstærke og største åbenbaringer at følge ved VM-slutrunden, hvor han blandt andet er kommet på måltavlen i samtlige af Hollands tre gruppekampe.
Det har tidligere medført stor interesse fra Manchester United, men nu melder den hollandske avis Voetbal International, at De Røde Djævles rivaler i form af Liverpool, nu også skulle være overbevist om hollænderens kvaliteter.
Derfor skulle Jürgen Klopp og co. angiveligt være villige til at blive en del af transferjagten på Cody Gakpo, der menes at koste i omegn af 50 millioner euro, der svarer til cirka 370 millioner kroner.
Hollandsk VM-stjerne smigret over United-interesse: Vi må se hvad der skerDet er da ikke kun ved VM-slutrunden, at den hollandske offensivstjerne har haft en formidabel sæson. I PSV Eindhoven er det nemlig hidtil blevet til 13 scoringer og 17 oplæg i 24 kampe i indeværende sæson.