Messi rager uklar med mexicansk bokser: Han skal bede til Gud om, jeg ikke finder ham
En video af Argentinas jubel i omklædningsrummet efter sejren over Mexico har bragt Lionel Messi i en mexicansk boksers søgelys.
Argentinere og tilhængere af Lionel Messi frydede sig lørdag over at se magikeren levere i 2-0 sejren over Mexico.
Efterfølgende florerede en video jublende Argentina-spillere, der i omklædningsrummet fejrede de tre point med sang og jubel.
Billederne man ikke så på tv: Regnbueflag og støtteerklæringerVideoen er dog ikke blevet taget lige godt imod af alle. Den mexikanske bokser Saul ‘Canelo’ Álvarez var formentlig ikke tilfreds med nederlaget i sig selv, men bokseren opdagede en detalje i videoen, som har bragt ham i det røde felt.
For på billederne ligger der en Mexico-trøje foran Messi, som får et mindre puf af verdensstjernens ene fod under fejringen. Nu skal den lille argentiner formentlig kigge sig over skulderen, hvis han overvejer Mexico som næste rejsemål.
– Så i Messi gøre gulvet rent med vores trøje og flag???, lød det først i et tweet fra Álvarez opfulgt med:
– Han må hellere bede til Gud om, at jeg ikke finder ham. Ligesom jeg respekterer Argentina, skal du også respektere Mexico.
Man kunne tro, at der lå en spøgende undertone i bokserens udtalelse med henblik på Messis stjernestatus inden for den sportslige verden, men ud fra Álvarez’ valg af emojis må argentineren føle sig en smule truet.