VM 2026

Brasilien med skadesupdate: Dårligt nyt om Neymar før sidste gruppekamp

Uheldige Neymar går også glip af tredje og sidste gruppeopgør, da han er ramt af sin ankelskade. Derudover har han været ramt af sygdom.

Neymar sidder på bænken efter sin udskiftning
Foto:ADRIAN DENNIS / AFP

Neymar har indtil nu ikke haft det VM, som han gik og drømte om.

Superstjernen udgik af brasilianernes åbningskamp mod Serbien med en ankelskade, hvorefter han missede opgøret mod Schweiz.

Nu bekræfter Brasilien, at Neymar også er ude af den tredje og sidste gruppekamp med sin skadede ankel. Samtidig lyder det, at den uheldige PSG-stjerne har været ramt af feber. Det har dog ikke haft indflydelse på skadesforløbet.

To holdkammerater er også ukampdygtige før opgøret mod Cameroun fredag.

Danilo, der udgik i åbningskampen, er ikke blevet sin ankelskade kvit, mens Alex Sandro misser kampen med en muskelskade, som han pådrog sig i kampen mod Schweiz.

Skræmmende bredde: Så stærkt kan Brasilien stille op med sit B-hold

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P