Premier League

United-darling lovpriser afgående Ronaldo: Fantastisk at spille med mit idol

Kritikken har haglet ned over Cristiano Ronaldo under hans andet ophold i manchester United, men for Marcus Rashford har det været en stor ære at dele grønsværen med verdensstjernen.

Cristiano Ronaldo Marcus Rashford Manchester United mit idol

Forventningerne var tårnhøje, da den fortabte søn vendte tilbage til Old Trafford sidste år.

Efter 12 sæsoner i henholdsvis Real Madrid og Juventus fik Cristiano Ronaldo en nærmest guddommelig modtagelse i Manchester United.

Karrierens andet ophold i Manchester United står dog formentlig ikke som stjernespillerens stolteste. Alderen viste sig at have indhentet Ronaldo på grønsværen, og uden for banen ragede portugiserens sig uklar med arbejdsgiveren i et kritiserende interview med Piers Morgan.

Medie: Uventet bejler tilbyder Ronaldo vanvittigt milliardbeløb

Det er dog alle med United-blødende hjerter, som vinker farvel til Ronaldo med sure miner.

De Røde Djævles stjerne fra egen avl Marcus Rashford lovpriser nemlig Ronaldo og muligheden for at have været holdkammerater med fænomenet.

– Det var en fantastisk oplevelse at nå at spille med et af mine idoler. Det er noget, jeg tager med videre hele mit liv, siger Marcus Rashford på et pressemøde ved VM og fortsætter.

– Jeg har altid beundret ham. Jeg ønsker ham det bedste i fremtiden, og jeg takker ham for alt, han har gjort for Manchester United, lyder det fra den 25-årige englænder.

Marcus Rashford havde sin gang i Manchester Uniteds ungdomsrækker fra han var otte år i 2005, da Cristiano Ronaldo sprudlede for den engelske storklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P