Serie A

Kæmpe kaos i Juventus: Præsident, vicepræsident og hele bestyrelsen stopper

Der skal findes en ny ledelse i Juventus på samtlige poster, da hele bestyrelsen stopper.

Alle bestyrelsesmedlemmer i Juventus stopper.

Hele Juventus’ bestyrelse er færdig i klubben.

Fratrædelserne sker forud for en generalforsamling, der finder sted i slutningen af december. Det skriver flere italienske medier heriblandt Sky Sport Italia mandag aften.

Med i fratrædelsen er også højtprofilerede personligheder i Torino-klubben i form af midtbanelegenden Pavel Nedved, der går af som vicepræsident og præsidenten i Juventus Andrea Agnelli.

Beslutningen er angiveligt truffet i kølvandet på den såkaldte Prisma-sag, der blev åbnet af byen Torinos anklagemyndighed. Den omhandler anklager om, at Juventus’ ledelse har bogført deres regnskaber forkert.

I sidste sæson præsenterede Juventus et rekord-underskud på omkring 1,9 milliarder kroner. På banen har den italienske storklub også været en skygge af sig selv de sidste to sæsoner sammenlignet med de foregående ti.

Med Andrea Agnelli siddende på posten som præsident har Juventus vundet det italienske mesterskab ni gange i streg fra 2012 til 2020.

I år ligger Juventus 10 point bag førstepladsen Napoli efter 15 spillerunder, mens man måtte vinke farvel til Champions League med blot tre point i grupperspillet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P