
Roberto Mancini: Italien bør aldrig misse VM
Italiens landstræner Roberto Mancini mener, at støvlelandet altid skal være en del af en VM-slutrunde.

En VM-slutrunde uden de forsvarende EM-vindere virker usandsynligt.
Ikke desto mindre er det tilfældet for Roberto Mancini og Italien, der ikke formåede at kvalificere sig til VM i Qatar. Holdet måtte se sig slået i en playoff-kamp mod Nordmakedonien.
– Vi er meget skuffet over ikke at kvalificere os og håber, at det aldrig sker igen, for Italien burde altid være med til VM, siger landstræneren til Football Italia og fortsætter:
– Det er måske en lidt anderledes slutrunde, men det er stadig VM, og det ville have været bedre at deltage.
Italien missede også VM-slutrunden i 2o18, der blev afholdt i Rusland. Forinden havde europamestrene ikke misset en VM-slutrunde siden 1958.