Medier: Messi har fundet sin nye klub – så godt som sikker
Lionel Messis kontrakt med PSG har udløb til sommer, og den argentinske stjerne skulle nu være meget tæt på at have fremtiden på plads.
Lionel Messi vinkede forrige sommer farvel til FC Barcelona, efter at have tilbragt hele sin karriere i klubben.
Turen gik til franske PSG, hvor han først for alvor i denne sæson er kommet i omdrejninger.
Selvom både målene og assisterne er begyndt at tikke ind for Messi i PSG, skal den franske rigmandsklub nok nyde det, så længe det varer.
Messi har nemlig kontraktudløb i PSG til sommer, og meldingerne går nu på, at han er meget tæt på at have styr på sin fremtid – og det bliver ikke i PSG.
Således skriver The Times, at Lionel Messi er på vej til den amerikanske MLS, hvor David Beckhams klub, Inter Miami, står klar til at forgylde argentineren.
Den spanske sportsavis, Diario AS, bekræfter historien, og siger ligeledes, at det er meget tæt på at være en lukket aftale.
AS skriver desuden også, at Lionel Messis aftale med Inter Miami kommer til at gøre ham til den bedst betalte spiller nogensinde i MLS’ historie.
Dermed ser det heller ikke ud til, at Messi vender retur til FC Barcelona, som der ellers tidligere har været skrevet om.
Et mål af Lionel Messi med mange følelser – Får træner til at grædeLionel Messi har i denne sæson scoret syv mål og lavet 10 assists for PSG i Ligue 1. I Champions League er det blevet til fire mål og fire assists i fem kampe for den 35-årige stjerne.
Messi er lige nu til VM i Qatar sammen med resten af det argentinske landshold.
Efter en chokstart med et 2-1-nederlag til Saudi-Arabien i åbningskampen, fik Argentina fundet fodfæste lørdag aften, da man slog Mexico med 2-0.
Messi har scoret to af Argentinas mål ved slutrunden og lavet assist til det tredje.