VM 2026

Kasper Hjulmand vil have ændret en regel ved VM

Hvis det står til den danske landstræner, så bør man ændre på en regel ved VM.

Kasper Hjulmand vil have ændret en regel ved VM
Foto: Natalia Kolesnikova/AFP/Ritzau Scanpix

Mens Danmark på onsdag skal spille for videre avancement ved VM-slutrunden mod Australien, kan franskmændene ånde lettet op og spille frit, da de allerede er videre til knockout-fasen.

Nu vil Kasper Hjulmand dog have ændret en regel ved VM, da han er træt af, at Frankrig kan spekulere i, hvem man helst vil møde i ottendedelsfinalen. Det fortæller han ifølge Tipsbladet:

– Var kampen i dag endt 1-1, havde Frankrig skullet gøre noget (mod Tunesien, red.), og vi kan håbe på, de gør noget alligevel. Jeg har altid ment, at det til et VM ville være en rigtig, rigtig god idé at trække lod blandt 1’erne og 2’erne, så man ikke kan kigge over på en anden gruppe, siger Kasper Hjulmand og tilføjer: 

– Vi har set før i historien, at et hold måske godt kunne tænke sig at møde nogle andre – specielt når der er en kamp, der bliver spillet, før man selv skal i aktion. Det gør, at man kan vælge. Jeg synes ikke, det er rigtigt i sport, at det ikke altid kan betale sig at vinde.

– Vi må håbe, at Frankrig har så meget kvalitet, at de også vinder over Tunesien, lyder det fra Hjulmand, der henviser til, at nummer et møder nummer to fra en anden pulje i ottendedelsfinalen.

Kasper Hjulmand hylder Simon Kjær: Involverer sig 100 procent for holdet

Danmarks pulje er parret med Gruppe C, hvor Argentina, Polen, Mexico og Saudi-Arabien befinder sig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P