3F Superligaen

Avis: Så meget tjener Brøndby på fremtidigt Lindstrøm-salg

Hvor meget tjener Brøndby IF på Lindstrøm-salg? Få overblikket på, hvad Brøndby får, hvis Jesper Lindstrøm bliver solgt videre fra tyske Eintracht Frankfurt her.

Hvor meget tjener Brøndby på Lindstrøm-salg?
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Hvor meget tjener Brøndby på Lindstrøm-salg? – Altså hvor mange penge ventes at blive sendt mod vestegnsklubben, når Jesper Lindstrøm sælges videre fra Eintrach Frankfurt?

Jesper Lindstrøm blev skudt afsted fra Brøndby IF forrige sommer. Her fik Brøndby IF angiveligt 52 millioner kroner for den danske landsholdsspiller.

Men med andre store salg i Superligaen in mente, kan den salgspris godt falme en smule.

Eksempelvis fik F.C. København 90 millioner kroner for Mohamed Daramy, da han blev solgt til Ajax, og FC Nordsjælland fik hele 150 millioner kroner for Kamaldeen Sulemana, da han blev sendt til Rennes.

Hvor meget tjener Brøndby på Lindstrøm-salg?

Folkene i Brøndby har dog tilsyneladende tænkt langsigtet, da man solgte Jesper Lindstrøm til Eintracht Frankfurt.

Foruden de 52 millioner kroner har Brøndby nemlig sikret sig en pæn videresalgsklausul på den danske offensivspiller.

Det skriver Ekstra Bladet.

Helt konkret skulle Brøndby have sikret sig en videresalgsklausul på 15 procent af det beløb, der overstiger salgssummen.

Bliver Jesper Lindstrøm eksempelvis solgt for 30 millioner euro, hvilket svarer til 225 millioner kroner, vil det altså udløse omkring 26 millioner kroner til Brøndby IF.

Netop beløbet på 225 millioner kroner er ikke grebet ud af den blå luft. Således har tyske Bild tidligere skrevet, at det er det beløb, som Dortmund skulle være klar til at smide for danskeren.

Dortmund-træner om Lindstrøm: En meget talentfuld spiller

Det er dog ikke kun Dortmund, som er blevet meldt interesserede i Jesper Lindstrøm. Også engelske Arsenal skulle have et godt øje til den vævre tekniker, ligesom store klubber som Manchester City, Bayern München og FC Barcelona også skulle følge med i danskerens udvikling.

Jesper Lindstrøm har lige nu gang i endnu en god sæson i tyske Frankfurt, hvor det indtil videre er blevet til seks mål i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P