
Hjulmand: Offensiv profil er helt ude – kommer ikke i kamp
Kasper Hjulmand har måtte foretage ændringer i Danmarks offensiv, da Andreas Skov Olsen ikke er kampklar.

Der lå et par overraskelser i Danmarks startopstilling til kampen mod Frankrig.
Landstræner Kasper Hjulmand har foretaget hele fire ændringer til VM-braget sammenlignet med åbningskampen mod Tunesien. En af overraskelserne var fravalget af den offensive profil Andreas Skov Olsen.

Nu forklarer Hjulmand, hvorfor den 22-årige kantspiller ikke er at finde blandt de startende elleve.
– Andreas Skov er helt ude. Han kommer ikke i kamp i dag. Han er ikke engang på bænken. Han mærker lidt, og med det in mente, er det ikke her, vi skal satte alt over styr med ham, siger Kasper Hjulmand i et interview med TV2 og understreger:
– Han er blevet trukket af vores medicinske hold.
Skov Olsens skade har i stedet givet plads til Jesper Lindstrøm og Mikkel Damsgaard, der starter på kanterne.