Deschamps: Danmark er undervurderet
Danmark kan bryste sig af en flot statistik mod Frankrig. Og særligt én rekord vil formentligt få lov at stå til evig tid.
Syv danske sejre, otte franske sejre og to uafgjorte.
Sådan lyder statistikken over indbyrdes kampe mellem Danmark og Frankrig forud for mødet ved VM i Qatar 2022, og det er to landshold, der kender hinanden særdeles godt
Tre gange har de to nationer mødt hinanden siden 2018, hvor de ligeledes var i VM-pulje sammen. Her blev det uafgjort 0-0, og i de efterfølgende to møder – begge i Nations League i år – har Danmark trukket sig sejrrigt fra opgøret.
– De danske spillere kender os, og vi kender dem. Danmark er undervurderet i forhold til, hvor gode de er. Vi har lavet nogle dårlige resultater, og vi vil forsøge at vende om på situationen lørdag, siger den franske landstræner Didier Deschamps på et pressemøde fredag ifølge TV2 Sport.
Danmark skød gang tirsdag gang i sin i alt sjette VM-slutrunde nogensinde, og i VM-sammenhæng er det langt fra nyt, at landsholdet er havnet i gruppe med Frankrig.
Det har således været tilfældet ved fire af de seks verdensmesterskaber, og kun ved VM i 1986 og VM i 2010 er danskerne sluppet for Les Bleus.
Medie: Frankrig overvejer at skifte ud til kampen mod DanmarkI VM-sammenhæng er det indbyrdes forhold meget lige – dog med en minimal overhånd til Danmark. I 1998 vandt Frankrig 2-1, mens Danmark fire år senere vandt 2-0. Med 0-0 for fire år siden i Rusland er Danmark i alt ét mål bedre end franskmændene.
Selvom Danmark med en sejr lørdag kan udligne til 8-8 i sejre i den historiske fransk-danske duel, så er vi nærmest allerede sikre på fortsat at have scoret flere mål i de officielle indbyrdes møder med Frankrig. Den føring må dog alene tilskrives den 17-1-sejr, som Danmark tog over franskmændene ved OL i 1908. En sejr der til dato stadig rangerer som Danmarks største landsholdssejr nogensinde og Frankrigs største nederlag nogensinde.