VM 2026

Tallene lyver ikke: Tyskerne gider ikke se VM i Qatar

Det var ikke kun på banen, at tyskerne skuffede fælt - også på tv-fronten står det sløjt til.

Tyskland tabte mod Japan ved VM, men holdbilledet inden kampen trak store overskrifter
Foto: Ina Fassbender / AFP

Som om nederlaget til Japan ikke var nok for de hårdt prøvede tyskere…

De tyske tv-seere valgte nemlig også kampen fra, da kun 9,23 millioner mennesker så kampen på ARD. Det skriver Bild.

Det kan lyde af meget, når man kommer Danmark, men når der er omkring 83 millioner mennesker at tage af i Tyskland, så er lyder det mindre imponerende.

Hvis man sammenligner med VM i Rusland for fire år siden, så var der ikke en eneste af Tysklands tre gruppekampe mod Mexico, Sverige og Sydkorea, der endte under 25 millioner seere.

Så kunne man godt tænke, at det måske skyldtes tidspunktet på dagen for kampen, da tyskerne spillede klokken 14.00 mod Japan. Tidligere har det dog ikke haft betydning for de tyske fodboldfans.

Tilbage i 2010, da der var VM i Sydafrika, spillede Tyskland en af deres gruppekampe mod Serbien klokken 13.30 tysk tid. En kamp der rundede 22 millioner seere.

Van Gaal vil ikke kopiere tysk protest: Koncentrerer os om fodbold

Til det tyske landsholds forsvar skal det dog siges, at det virker til generelt at være VM i Qatar, som seere ikke ønsker at støtte op omkring. Kampen mellem Belgien og Canada, der fandt sted i bedste sendetid, klokken 20.00, onsdag aften blev kun overværet af 4,3 millioner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P