Saudiarabisk prins støtter interesse i Manchester United og Liverpool
Saudi-Arabiens sportsminister, Prins Abdulaziz bin Turki Al Faisal meddeler, at den saudiske stat gerne støtter et privat bud på de to kæmpeklubber.
At Manchester United og Liverpool er store rivaler, er ikke gået manges næse forbi.
Den seneste uges tid har de to klubber dog fået en stor ting tilfælles, da deres amerikanske ejere har åbnet op for et salg af de respektive klubber.
Det har angiveligt bragt interesse fra mange led og kanter. Senest har den saudiarabiske sportsminister, der også er prins i landet, fortalt til BBC Sport, at klubberne sagtens kunne falde på hænder fra Golfstaterne.
– Jeg kan ikke tale på den private sektors vegne, men der er masser af interesse og appetit samt passion for fodbold. Det er den mest sete liga i Saudi-Arabien og i regionen, og der er mange Premier League-fans, siger prins Abdulaziz bin Turki Al Faisal.
– Vi ville bestemt støtte op, hvis nogle fra den private sektor meldte sig, fordi vi ved, det kommer til at skabe et positivt sportsbillede i kongeriget. Hvis der er en villig investor, og tallene går op, hvorfor så ikke?
Prinsen mener, at købet af Newcastle, som også er foretaget af saudiarabere, er et fremragende køb, som går en lys fremtid i møde.
Medie: United-legende byder sig til i kampen om Manchester UnitedUdover Newcastle er Manchester City også på oliehænder, da de ejes af Sheikh Mansour fra De Forenede Arabiske Emirater.