Ronaldo blev historisk i en kamp der eksploderede efter pausen
Cristiano Ronaldo blev den første til at score ved fem forskellige VM-slutrunder, da han og holdkammeraterne sejrede.
Cristiano Ronaldo, Bruno Fernandes, Bernardo Silva og Joao Felix.
Rækken af stjerner er lang hos Portugal. Dog var det stjernen over dem alle, som bliver det store samtaleemne efter sejren mod Ghana.
Cristiano Ronaldo scorede til 1-0 på straffespark i anden halvleg, og han blev dermed den første spiller i fodboldhistorien til at score til fem forskellige VM.
Selve opgøret mellem favoritterne fra den Iberiske halvø og Ghanas “Black Stars” startede sløvt ud i første halvleg, før det tog fart i anden.
Først fik Ronaldo selv sit straffe, som han sparkede sikkert ind midtvejs i anden halvleg. Føringen holdt dog ikke længe, før det pludselig lugtede af overraskelse da Andre Ayew udlignede for Ghana.
Portugal var dog ikke færdige, så da først Joao Felix og efterfølgende Rafael Leao scorede på få minutter, var kampen afgjort. Få minutter før tid fik Osman Bukari reduceret, men tættere kom ghaneserne ikke, selvom Inaki Williams var tæt på i de døende sekunder.
Uruguay tabte point til Son og 5 x Kim.. fra SydkoreaPortugal lægger dermed godt fra land i gruppen, hvor de topper efter første runde.