Medie: Sådan stiller Gareth Southgate og England mod USA
I kampen mod Iran udgik både Harry Kane og Harry Maguire for England, men de menes begge at være klar til kampen mod USA.
6-2 mod Iran.
England så skarpe ud, da de mandag sparkede VM i gang med en storsejr. Det var dog ikke uden malurt i bægeret.
Begge Harry’er måtte nemlig lade sig udskifte med skade og sygdom, da Kane og Maguire ikke kunne færdiggøre kampen. De menes dog begge at være klar til opgøret mod USA. Det skriver Sky Sports.
Mediet skriver, at Kane er kommet sig så meget ovenpå sin ankelskade, at han er klar til at starte, omend han måske ikke spiller fuldtid.
Ligeledes er Manchester United-spilleren Harry Maguire blevet frisk igen, efter han var syg op til den første kamp, og står dermed også til genvalg.
Ifølge Sky Sports er det kun Kieran Trippier på højrebacken, der har været tvivl om hos Gareth Southgate, da Kyle Walker eftersigende har trænet rigtig godt. Den engelske landstræner skulle dog hælde mod et genvalg til Trippier.
De betyder dermed, at den engelske landstræner, ifølge Sky Sports, stiller uændret mod USA.