Premier League

Manchester United bekræfter muligt salg af klubben: Udforsker strategiske alternativer

Manchester United bekræfter tirsdag aften, at man vil se på strategiske alternativer, der kan styrke klubben økonomisk i fremtiden.

Manchester United logo
Manchester United logo

Tidligere tirsdag aften kom det frem, at Manchester United muligvis snart kan blive solgt.

En oplysninger som klubben nu officielt er ude at bekræfte.

Det fremgår i en meddelelse på klubbens hjemmeside.

I den officielle meddelelse skriver klubben, at man vil udforske mulige strategiske alternativer, der kan styrke klubben.

Som en del af denne proces vil bestyrelsen overveje alle strategiske alternativer – herunder nye investeringer i klubben, et salg eller andre transaktioner, der involverer virksomheden.

Klubbens direktører Avram Glazer og Joel Glazer udtaler:

Ronaldo efter opsigelse: Jeg elsker Manchester United

– Manchester Uniteds styrke hviler på passionen og loyaliteten hos vores globale fællesskab på 1,1 milliarder fans og følgere. Da vi søger at fortsætte med at bygge videre på klubbens succeshistorie, har bestyrelsen godkendt en grundig evaluering af strategiske alternativer.

– Vi vil evaluere alle muligheder for at sikre, at vi bedst tjener vores fans, og at Manchester United maksimerer de betydelige vækstmuligheder, som klubben har i dag og i fremtiden. Gennem hele denne proces vil vi forblive fuldt fokuserede på at tjene vores fans, aktionærers og forskellige interessenters bedste interesser.

Det påpeges dog, at der intet lægger fast i skrivende stund. Derudover oplyses det, at Manchester United ikke har til hensigt at komme med yderligere meddelelser vedrørende situationen på nuværende tidspunkt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P