David Nielsen om VM-målscorer: Jeg forsøgte i to timer at hente ham til AGF
David Nielsen er en del af VM studiet for TV2, og i pausen fortalte han, at USAs målhelt kunne have spillet i AGF.
Timothy Weah scorede mandag aften ved VM imod Wales.
Men ifølge tidligere AGF-træner og nu ekspert på TV2, David Nielsen, kunne han meget vel have bombet mål ind for AGF i Superligaen.
Det afslørede David Nielsen i pausen af kampen mellem USA og Wales, hvor han i studiet blev spurgt om, hvad han tænkte om Weahs føringsmål til 1-0.
– Jeg lægger mærke til, ham der scorer, har jeg brugt to timer på at hente til AGF sammen med mine folk, sagde David Nielsen til overraskelse for resten af studiet.
Selvom AGF er en stor klub i Danmark, kan de næppe måle sig med PSG, Lille og Celtic, som Timothy Weah har repræsenteret i sin karriere.