VM 2026

Selvbeskrivende Alexander-Arnold med kryptisk besked: En der kan vinde trofæer

Trent Alexander-Arnold og Gareth Southgate har ikke just været bedste venner i landsholdssammenhænge. I en lettere kryptisk besked understreger Liverpool-backen nu sine evner på banen.

Trent Alexander-Arnold sender en kryptisk besked mod Gareth Southgate forud for VM-slutrunden.

Trent Alexander-Arnold blev formentlig udtaget til Gareth Southgates VM-trup på sidste mandat.

Liverpool-backen måtte skuffet se til, da hans navn ikke var at finde på Englands trupliste ved UEFA Nations League-kampene i efteråret.

Men med flere skader på backpositioner, heriblandt Reece James’, er den 24-årige højreback altså med i Qatar.

VM 2022: Englands forventede startformation

Overfor The Mirror kom Alexander-Arnold med en lettere kryptisk besked, muligvis rettet mod landstræneren Southgate, da han blev spurgt ind til, hvad han kan bidrage med for det engelske landshold.

– En vinder. En der kan vinde kampe. En der kan vinde trofæer, lyder det fra Alexander-Arnold.

CV’et taler også sit eget tydelige sprog. På klubplan har frisparksspecialisten nemlig vundet alt, der er at vinde med Liverpool, siden han fik sit gennembrud som 18-årig.

– Jeg er en, der ved, hvordan man vinder de store kampe i de største turneringer. Selv som en ung spiller. Jeg har mange store kampe bag mig.

England åbner deres VM-slutrunde mandag, når de møder Iran klokken 14:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P