VM 2026

Benzema om VM-skade: Jeg må tænke på holdet

Karim Benzema forlader VM med en skade allerede før turneringen er startet. En svær beslutning hvor han dog udelukkende har tænkt på holdet.

Karim Benzema er ude af VM-slutrunden, efter han er udgået skadet ved træning
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Han er netop blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller.

Men Karim Benzema kommer ikke til at vise sig frem på den allerstørste scene ved VM i Qatar. Og nok aldrig til VM igen.

Den 34-årige franskmand beskrev lørdag aften sin smerte ved at melde fra.

– Tak for alle Jeres støttebeskeder.

– I mit liv har jeg aldrig givet op, men i aften er jeg nødt til at tænke på holdet, som jeg altid har gjort. Jeg overlader min plads til nogen, der kan hjælpe vores hold til at få et godt VM, lyder det fra angriberen.

I sidste måned vandt han Ballon d’Or, og siden har Real Madrids angriber spillet mindre end 30 minutter for den hvidklædte hovedstadsklub.

Karim Benzema har tidligere haft karantæne på det franske landshold, hvorfor han ikke var med til VM i Rusland i 2018.

Officielt: Pogba og Kanté ude af stjernespækket VM-trup – Se Frankrigs VM-trup her

Han var til gengæld Frankrigs topscorer ved VM i 2014 i Brasilien, ligesom han sidste år ved EM 2021 blev fransk topscorer med fire mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P