3F Superligaen

Neestrup evaluerer på FCK’s efterår: Det er han utilfreds med

Jacob Neestrup tager et kig tilbage på efteråret i F.C. København. Her har han meget positivt at sige, men der er også enkelte punkter, hvor man ifølge FCK-træneren ikke har været gode nok.

Efter en svingende sæson, overvintrer F.C. København nu på tredjepladsen i Superligaen.

Det er aldrig ideelt i en klub, der har som sit klokkeklare mål at vinde Superligaen hvert år.

Alligevel har cheftræner Jacob Neestrup ikke svært ved at finde gode nedslagspunkter i FCK’s efterår, da han i et interview med FCK TV evaluerer på efteråret hos de danske mestre.

Her peger han blandt andet på de unge spilleres præstationer og en stime med 13 kampe og kun to nederlag i blandt (Sevilla og Manchester City ude). Derudover mener FCK-træneren, at F.C. København nu er et sted, hvor det er svært at skabe chancer mod dem.

Og når ret skal være ret, så har det da også set bedre ude, siden han midt i september overtog tøjlerne.

F.C. København sluttede således af med at vinde sine sidste tre kampe i Superligaen.

Evalueringen kommer dog også ind på områder, hvor Jacob Neestrup ikke har været tilfreds i efteråret.

– Jeg synes, at i starten under mig, der havde vi svært ved at konvertere forholdsvis store spilovertag til at skabe klare chancer. Jeg synes dog, at det er blevet markant bedre i de sidste tre uger.

– Ellers må vi være utilfredse med, at vi ikke har scoret flere mål. Vi har brændt mange chancer. Prikken over i’et er vel det berømte straffespark i sidste minut hjemme mod FC Midtjylland.

– Det er noget, vi skal gøre bedre, for det handler ikke om held eller uheld. Personligt synes jeg, at der bliver brændt for mange chancer til træning. Så vi kan jo starte med at sparke dem ind der.

Trods Jacob Neestrups utilfreds med manglende mål, er FCK det næstmest scorende mandskab i Superligaen denne sæson med 28 mål. FC Nordsjælland har scoret et enkelt mål mere.

Derudover mener Jacob Neestrup også, at FCK skal arbejde på at holde fast i sit udtryk, når kampene ikke bliver spillet i Parken.

FCK-målscorer efter første kasse: Drønærgerligt med ferie nu!

De brændte chancer og det manglende udtryk har F.C. København nu en lang vinterpause til at få arbejdet på, inden de atter skal i aktion efter nytår.

Her venter et opgør mod Silkeborg IF på udebane den 19. februar som den første officielle kamp i 2023 for FCK.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P