International Fodbold

Medie: Ikonisk brødrepar begge med i kapløbet om manager-job

Både Yaya og Kolo Toure har været i spil til den ledige stilling som manager i Wigan - nu ser det ud til, at Kolo Toure løber med jobbet.

Kolo Toure, Yaya Toure, Wigan, Manchester City, Liverpool, Arsenal, Barcelona.

Syv år i Arsenal, fire år i Manchester City og tre år i Liverpool.

Kolo Toure er en af de spillere, som formentlig ikke går i glemmebogen lige foreløbigt.

Efter et enkelt år i skotske Celtic, valgte den ivorianske midtstopper i 2017 at lægge støvlerne på hylden, og har siden kastet sig over trænergerningen.

Kolo Toure er lige nu en del af trænerstaben omkring førsteholdet i Leicester, men ifølge Sky Sports er det blot et spørgsmål om tid, inden Kolo Toure får sit første job som manager.

Således skulle den 41-årige træner have imponeret ejerne i Wigan i en sådan grad, at de nu er klar til at tilbyde ham det ledige job som manager i klubben.

Det er dog ikke kun Kolo Toure, der har været med i kapløbet om det ledige job i Wigan. Også Kolos bror, Yaya Toure, har været i spil.

Sky Sports skriver dog, at selvom Yaya Toure også har været oppe at vende hos ledelsen i Wigan, så bliver den tidligere FC Barcelona- og Manchester City-stjerne i sit nuværende job som en del af trænerstaben på Tottenhams akademi.

Over et år siden sidst: Manchester City mistede tronen kort før VM-pausen

Championship-klubben har været på jagt efter en ny manager, siden de for lidt mere end en uge siden fyrede Leam Richardson.

Wigan forventes at præsentere klubbens nye manager i løbet af weekenden.

Wigan ligger lige nu til nedrykning i den næstbedste engelske række på 22. pladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P