Brøndby topper listen igen: Her er efterårets bedste superligabaner
Nok engang er det Brøndby Stadion som imponerer, når superligaanførerne skal kåre det bedste græstæppe i Superligaen.
Mens Brøndby formentlig ikke er tilfredse med at overvintre på tiendepladsen i Superligaen, kan groundsman Chris Hague juble over endnu en flot præstation.
Ved hver udekamp har anførerne i Superligaen givet banerne karakter fra 1 (elendig) til 5 (fantastisk), og her er Brøndby igen højdespringer efter at have vundet titlen som Danmarks Bedste Bane to år i træk.
Med en score på 4,78 udkonkurrerer Brøndby nøjagtigt Viborg og AaB der ligger på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
I den anden ende af tabellen findes de to kunstgræsbaner i Silkeborg og Farum, mens AC Horsens er lavestscorende græstæppe med 2,78.
Se listen under reklamen
Bedste græstæpper
- 1. Brøndby Stadion (Brøndby IF): 4,78
- 2. Energi Viborg Arena (Viborg FF): 4,50
- 3. Aalborg Portland Park (AaB): 4,38
- 4. MCH Arena (FC Midtjylland): 3,78
- 5. Lyngby Stadion (Lyngby BK): 3,63
- 6. Ceres Park (AGF) 3,50
- 7. Parken (F.C. København): 3,38
- 8. Nature Energy Park (OB): 3,11
- 8. Cepheus Park Randers (Randers FC): 3,11
- 10. Nordstern Arena Horsens (AC Horsens) 2,78
- 11. Right to Dream Park (FC Nordsjælland): 2,22
- 12. JYSK park (Silkeborg IF): 2,00
Nedenfor kan du se et klip med Brøndby-groundsman Chris Hague.