
Det danske U20-landshold spillede op med Sveriges U21
Wahid Faghir og Casper Winther blev de danske målhelte, da Danmarks U20-landshold delte med Sveriges U21-landshold torsdag.

Danmark-Sverige er en oldgammel klassiker.
Torsdag skulle de to nationer så atter bide skeer med hinanden, da der var arrangeret en testkamp på neutral grund i Tyrkiet. Her var det Danmarks U21-landshold mod svenskernes ditto.
Det var Sverige, der kom først på måltavlen, inden Danmark formåede at gøre det til først 1-1 og derefter kom foran med 2-1. Et kvarter før slutfløjt fik svenskerne dog udlignet til kampens resultat, 2-2.
Selvom det var det danske U21-landshold, der var sendt afsted til opgøret, var det reelt set “kun” et U20-landshold.
Det skyldes, at U21-landstræner Jesper Sørensen har valgt at udtage en trup, der bygger på årgang 2002 og 2003 frem mod den kommende EM-kvalifikation.
Danmarks mål blev scoret af Wahid Faghir og Casper Winther.