
Nørgaard enig i kritik af VM: Vi skal ikke forsvare os selv
Christian Nørgaard er for så vidt enig i den kritik, der er af VM i Qatar, men han mener ikke spillerne skal stilles til ansvar.

Søndag aften fik Christian Nørgaard besked om, at han skulle med det danske landshold til VM.
Derfor var han i dag med flyet til Qatar og er med i truppen, når han sammen med resten af truppen tirsdag sparker VM i gang, når Tunesien venter.
Slutrunden i Qatar har dog modtaget meget kritik, på grund af de manglende menneskerettigheder samt mange dødsfald blandt migrantarbejderne i landet.
Derfor har der været diskussion om, hvorvidt slutrunden burde boykottes af det danske landshold.
I et interview med DR siger Christian Nørgaard dog, at han ikke føler, at det er spillerne, der skal stilles til ansvar.
– Kritikken af VM er berettiget, men det er bare højere oppe i systemet, at den skal rettes. Jeg synes ikke, at vi som spillere skal gå ud og forsvare os selv. Det er en once in a lifetime-oplevelse for os, fortæller Christian Nørgaard til DR.

Danmark er i gruppe med Tunesien, Australien og Frankrig i gruppe D.