3F Superligaen

Medie: FC Midtjylland har kæmpehandel på plads – smider 30 millioner

FC Midtjylland har angiveligt handlet for hele 30 millioner kroner for at sikre sig en permanent aftale med den brasilianske lejesvend Emiliano Martinez.

FC Midtjylland henter Emiliano Martinez på en permanent aftale.
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I løbet af sommeren hentede FC Midtjylland uruguayaneren Emiliano Martinez til klubben på en lejaftale.

Og noget tyder på, at klubben har været rigtig godt tilfreds med Martinez.

Ifølge Ekstra Bladet har FC Midtjylland nemlig valgt at købe den 23-årige uruguayaner fri af sin kontrakt hos brasilianske Bragantino.

Og det har angiveligt ikke været en helt billig handel for klubben.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har FC Midtjylland måtte slippe et samlet beløb på 30 millioner kroner for Martinez – hvoraf 7,5 millioner kroner omfatter lejebeløbet for spilleren.

Det skulle eftersigende være en købsoption, der var en del af sommerens lejeaftale, som klubben har valgt at aktivere og gøre brug af.

Desuden skriver mediet, at lejeaftalen med svenske Kristoffer Olsson modsat ikke ser ud til at blive gjort permanent. Dermed ser det ud til, at Olsson sendes tilbage til Anderlecht til sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P