
Hjulmand efter udtagelse af VM-trup: Det har været ekstremt hektisk
Landstræner Kaper Hjulmand udtog søndag aften den resterende del af den danske VM-trup. Et valg han beskriver som svært og utroligt hektisk.

Kasper Hjulmand satte søndag aften navn på de fem sidste spillere, der bliver en del af den danske VM-trup, der snart rejser til Qatar.
Frederik Rønnow, Christian Nørgaard, Yussuf Poulsen, Robert Skov og Alexander Bah kunne således glæde sig over, at de tager de sidste pladser i den allerede 21-mand store trup.
Men det har langt fra været en let beslutning for den danske landstræner, der grundet VM-slutrundens placering har haft langt flere faktorer med i sine overvejelser.
I et interview med TV2SPORT kort efter udtagelsen satte den danske landstræner nogle ord på processen.
– Det har været meget, meget anderledes, og det er altid hårdt, for der er nogle spillere, som bliver fravalgt.
– Det har været ekstremt hektisk og nogle svære arbejdsforhold.

Godt en uge før havde Hjulmand udtaget 21 spillere til VM-truppen og lod dermed døren stå åben for fem yderligere spillere. Og flere faktorer var årsag til, at Hjulmand ventede til lige før deadline for trup-udvælgelsen.
– For det første ville vi gerne have, at alle mand fra weekendens kampe er okay. Derudover skulle vi have tjekket, om de spillere, der ikke spillede i weekenden, faktisk er klar til at spille, fortalte Kasper Hjulmand til TV2SPORT.

Foruden de fem ovennævnte spillere er yderligere 21 spillere i Kasper Hjulmands VM-trup. Se alle navne i linket ovenfor.
Danmark spiller sin første VM-kamp den 22. november. Her står Kasper Hjulmand og co. overfor Tunesien. En kamp der finder sted klokken 14:00 dansk tid.
Se kampprogramet for Danmarks VM-gruppe her: