3F Superligaen

Maxsø afviser ikke at forlænge med Brøndby: Vi ser på det til januar

Brøndby-anfører Andreas Maxsø er på vej ind i sit sidste halvår under kontrakt i Brøndby IF, men han afviser ikke at blive i klubben.

Andreas Maxsø har kontraktudl'øb i Brøndby IF til sommer, men han afviser ikke at forlænge med klubben.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der har dårligt været et eneste transfervindue, hvor han ikke har været rygtet væk.

Sådan bliver det nok næppe heller til januar, for når 2022 bliver til 2023 har Andreas Maxsø kun seks måneder tilbage af sin nuværende kontrakt med Brøndby IF, og det giver ham mange muligheder.

Blandt andet vil den 28-årige midterforsvarer kunne forhandle frit med interesserede klubber.

– Med seks måneder tilbage så må vi se på det til januar. Jeg har ikke taget nogen beslutning i forhold til fremtiden. Jeg tager det stille og roligt, da jeg fokuserer på kampen på søndag, og så må vi se, hvad der kommer til at ske, siger Maxsø til Tipsbladet.

Der er dog heller ikke noget til hindre for, at Brøndby kunne være en af de interesserede klubber, og Maxsø erkender da også, at en ny aftale med klubben fra den københavnske vestegn kunne give ham den rette mavefornemmelse.

Trupnyt: Heggheim ude – Wass tilbage for Brøndby

Andreas Maxsø har allerede prøvet sig af i det store udland, hvor han blandt andet har repræsenteret tyrkiske Osmanlispor og schweiziske FC Zürich.

Tidligere er han blevet sat i forbindelse med klubber som franske Bordeaux og russiske FK Rostov, men begge de klubber ser ud til at være ude af billedet af forskellige årsager. Bordeaux er rykket ud af den franske Ligue 1, mens FK Rostov får svært ved at skjule, at de har hjemme i Rusland.

Hvis Brøndby skal gøre sig forhåbninger om at få en økonomiske gevinst ud af Andreas Maxsø, så skal klubben altså sælge ham til januar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P