
Highlights: AC Horsens og OB sluttede året af med målrigt opgør
AC Horsens og OB delte pointene mellem sig i holdenes sidste kamp i år, der bød på underholdning og seks scoringer.

Der var i den grad gang i løjerne søndag eftermiddag i Horsens, da AC Horsens og OB delte i et 3-3 opgør i holdenes sidste kamp i år.
Her fik gæsterne ellers en fantomstart med to hurtige scoringer af Emmanuel Sabbi og Yankuba Minteh. Værterne fik dog svaret hurtigt igen og udlignet til 2-2 allerede i første halvleg på to scoringer sat ind af Aron Sigurdarson og Thomas Santos.
Thomas Santos gjorde det også til 3-2 i anden halvleg, men den formodentligt kommende VM-spiller for Tunesien, Issam Jebali, ville det anderledes og sikrede med sin sen scoring i det 56. minut, at kampen sluttede 3-3 i lidt af et novemberbrag, der lukkede og slukkede AC Horsens’ og OB’s efterårssæson.