
Video: Jesper Hansen disker op med en mirakuløs redning
I ottendelsfinalen i Pokalturneringen mellem AGF og FC Nordsjælland diskede Jesper Hansen op med en regulær klasseredning, inden han vippede bolden over træværket i liggende positur.

Jesper Hansen havde en travl dag på kontoret, da FC Nordsjælland kiggede forbi Ceres Park torsdag aften i Pokalturneringens sidste ottendedelsfinale.
Efter knap en halv times spil gjorde FC Nordsjællands Mohamed Diomande det til 0-1 uden nogle chancer for Jesper Hansen i AGF-buret.
Blot få minutter senere skulle Jesper Hansen i aktion igen, da han i første omgang afværgede et selvmål med en lynhurtig refleks for derefter hurtigt at få bolden skovlet over overliggeren.

Du kan se redningen og den efterfølgende halvkomiske clearing fra Jesper Hansen øverst i artiklen.