3F Superligaen

Østjyllands Politi: Tre mænd tiltalt for røveri mod 16-årig AaB-fan

Anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi har tiltalt tre mænd for røveri og ulovlig tvang efter en alvorlig episode i Aarhus, hvor en 16-årig dreng blev tvunget til at udlevere sin fodboldtrøje.

Anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi har tiltalt tre mænd for røveri og ulovlig tvang ved efter en Superliga-kamp i Aarhus at have tvunget en 16-årig dreng til at udlevere sin fodboldtrøje.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

En gruppe mænd på 22, 24 og 25 år er blevet tiltalt i en alvorlig sag, hvor de med trusler skulle have tvunget en 16-årig dreng til at udlevere sin AaB-trøje.

Det oplyser Østjyllands Politi onsdag i en pressemeddelelse.

Ifølge tiltalen fandt røveriet sted den 17. september på Frederiks Allé i Aarhus kort efter en kamp mellem AGF og AaB, hvor den 16-årige og nogle af hans venner blev konfronteret på gaden af en gruppe mænd – heriblandt de tre mænd på 22, 24 og 25 år, der nu er tiltalt.

Mændene omringede ifølge anklageskriftet den 16-årige og truede ham med vold, hvis han ikke tog sin AaB-trøje af og gav den til dem. 

De to mænd på 24 og 25 år er desuden tiltalt for ulovlig tvang ved at have truet to af den 16-åriges venner, da de ville filme episoden med deres mobiltelefoner. En af vennerne nåede at filme en kort bid af hændelsen, men han blev ifølge tiltalen truet til at slette videoen igen. 

Yderligere tre mænd varetægtsfængslet efter fodboldtrøjesag i Aarhus

– Efterforskerne har foretaget en række afhøringer og gennemgået en del videomateriale, og det er på den baggrund, at vi har vurderet, at der var grundlag for at tiltale tre af mændene for sammen med flere p.t. ukendte gerningsmænd at have stået bag røveriet, lyder det i selvsamme meddelse fra anklagerfuldmægtig Sara Hyltoft. 

Her oplyses det også, at anklagemyndigheden i Østjyllands Politi ikke ønsker at kommentere yderligere på sagen, før den har været for retten.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P