Sønderjyske sparker Nykøbing FC ud af Pokalen efter overtid
Ottendedelsfinalerne i Pokalen 2022 blev tirsdag sparket igang med en favoritsejr til Sønderjyske over Nykøbing FC på 1-2.
Ottendedelsfinalerne i Pokalen blev skudt i gang tirsdag, da Sønderjyske skulle bruge 120 minutter på at ekspedere ligakollegaerne fra Nykøbing FC ud af turneringen med en sejr på 1-2.
Sønderjyske kom flyvende fra start, da Emil Frederiksen bragte dem foran efter blot syv minutters spil. Nykøbing skulle dog ikke bruge længe på at finde udligningen. Blot seks minutter senere sendte Ole Jakobsen nemlig bolden ind bag Marcus Alstrup i Sønderjyske målet.
På trods af rigeligt med chancer til især sønderjyderne endte kampen alligevel i remis efter 90 minutters spil, og der var dermed dømt overtid. Her var Sønderjyske igen hurtigt ude af starthullerne, da Mads Albæk efter blot tre minutter kunne sende sejrsmålet i kassen.
Dermed er Sønderjyske altså at finde i bowlen, når der trækkes lod til turneringens kvartfinale den 10. november.