
AaB-profil efter nyt nederlag: Det er frygteligt!
Louka Prip og AaB er ramt på selvtilliden efter nok et nederlag, hvilket han betegner som frygteligt

AaB har kun en sejr i de seneste syv superligakampe, og søndag satte nordjyderne endnu en føring over styr.
Mod Silkeborg førte nordjyderne, da der kun manglede 20 minutter på stadionuret, men alligevel blev det til et 2-1 nederlag.
Efter kampen var Louka Prip tydelig omkring situationen i AaB lige nu.
– Det er frygteligt. Jeg synes, vi har godt styr på det i de første 70 minutter. Vi er det bedste hold, men så smider vi det til sidst, og det er frygteligt. Det er virkelig frygteligt, sagde Prip efter kampen til Discovery +.
– Vi ramt på selvtilliden for tiden, og når det går imod os, har vi svært ved at finde et modsvar. Jeg synes, vi bliver for passive, lød analysen fra Prip.