Jacob Friis før AGF-opgør: Vi kan bide skeer med dem
Viborg-cheftræner, Jacob Friis, tror på, at klubben kan bide skeer med AGF i en fysisk kamp, når aarhusianerne søndag gæster Viborg.
Viborg FF får søndag besøg af AGF på Energi Viborg Arena.
Her skal begge mandskaber forsøge at bygge videre på den seneste rundes Superliga-bold, hvor begge trak sig sejrrigt ud af deres respektive opgør.
Og hos Viborg forudser cheftræner Jacob Friis et opgør med intensitet og fysik i fokus. Det fortæller han på klubbens hjemmeside.
Cheftræneren tror på, at Viborg kan kæmpe med om sejren i opgøret:
– Der er altid fysik i fokus, når man møder AGF. Vi ved alle sammen, at de altid kommer med power og intensitet og har nogle dygtige spillere, der også har forcer på de områder. Så vi er forberedte på, at der skal arbejdes og kæmpes om at tage teten i kampen. Det meste snak her i klubben foregår på engelsk, og der har vi talt om ‘fight for space’.
– Det håber og tror vi på, at vi godt kan bide skeer med, og det har vi også tidligere bevist at vi kan. Vi vil gerne præstere bedre end vi gjorde mod AGF tidligere på sæsonen, så i forhold til vores egen præstation er der en revanchelyst. Vi ved, hvad de kommer med, og uanset hvem vi møder, så er det altid en af vores opgaver at forsøge at dæmme op for deres spidskompetencer, så det handler om, at arbejdshandsken skal på.
Uwe Rösler inden Viborg-opgør: Vi skal være på tæerne mod stærke Viborg– Vores tilgang er som den plejer, og vi vil gerne have så meget kontrol på kampen som muligt, men ved også, at der står en modstander på den anden side.
– Ligesom i seneste kamp i Silkeborg, så vidste vi på forhånd, at der vil være dele af kampen, hvor vi skulle lide lidt, og det ved vi også, at der kommer til at være i momenter mod AGF. Det skal man acceptere, stå imod og så få vendt kampen over på vores præmisser. Så det er vi mentalt og taktisk klar på, afslutter cheftræneren.
Kampen mellem Viborg og AGF finder sted søndag klokken 14:00 og kan følges direkte på TV3Sport og Viaplay.