Barca-boss om Piqués karrierestop: Han er en del af Barcelona-logoet
Barcelonas præsident Joan Laporta omtaler Gerard Piqués i rosende vendinger ovenpå udmeldingen om et snarligt karrierestop.
I går aftes kom det frem, at Barca-legenden Gerard Piqué har valgt at indstille karrieren.
Dermed spiller den centrale forsvarsspiller sin sidste kamp på Camp Nou allerede i weekenden mod Almeria.
Nu har FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, taget bladet fra munden for at sætte nogle ord på gårsdagens nyhed. Det gør han på FC Barcelonas hjemmeside.
Ifølge Laporta har han talt med Piqué om hans mulige karrierestop flere gange i løbet af de seneste tre måneder – og med tiden er samtalerne foregået hyppigere. I går skulle det så være.
Laporta fortæller, at Piqué uden tvivl altid vil være et klubikon i den catalanske storklub.
– I 25 år har han (Gerard Piqué red.) haft en forbindelse med klubben, og det har været en ære at have ham som Barcelona-spiller. Han har gennem tiden vist sin uomtvistelige kærlighed klubben, som han også har videregivet til sine børn.
– Pique er en del af Barcelona-logoet, for han har opnået alt med klubben. Han vil altid være et klubikon for fansene, og han har altid demonstreret, hvad han vil med Barcelona.
Pique indstiller karrieren: Se alle hans triumferDe sidste detaljer i Piqués aftale med FC Barcelona om sin fodboldpension er endnu ikke helt på plads.
Nu vil klubben og Piqué i fællesskab finde en fair økonomisk løsning, der kan tilfredsstille alle parter, således at Piqué får dækket noget af det økonomiske tab, han får, i forbindelse med annulleringen af den resterende del af hans kontrakt, som, før i går aftes, løb frem til sommeren 2024.
Gerard Pique har i skrivende stund spillet hele 615 kampe i Barcelona-trøjen med 53 mål og 15 assists til følge.