Skade koster tysk landsholdsspillers VM
RB Leipzigs Timo Werner misser dette års VM-slutrunde i Qatar. Det oplyser klubben på sin Twitter-profil. Årsagen er, at Timo...
RB Leipzigs Timo Werner misser dette års VM-slutrunde i Qatar. Det oplyser klubben på sin Twitter-profil.
Årsagen er, at Timo Werner måtte lade sig udskifte med en ankelskade onsdag aften, da RB Leipzig spillede sig videre i Champions League med en 4-0-sejr ude over Shakthar Donestk.
– Dagens scanninger i Leipzig viser, at han uheldigvis har kraftigt forstuvet sin venstre ankel, og derfor er ude resten af 2022, oplyser RB Leipzig på Twitter.
Dermed må den tyske landstræner, Hansi Flick, se bort fra Timo Werner, når han inden længe udtager det tyske landshold til VM-slutrunden.
VM i Qatar bliver skudt i gang den 20. november. Finalen spilles den 18. december.
Se listen: Hvilke VM-grupper er de stærkeste – og hvem har fået den letteste vej til knockout-fasen?