LaLiga

Real Madrid sender leder til Brasilien for at sikre sig kæmpetalent

Real Madrid har intensiveret jagten på blot 16-årige Endrick ved at sende en leder fra klubben til Brasilien for at starte forhandlinger.

Endrick rejser til Real Madrid i slutningen af denne måned.
Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix

Endrick er navnet på den blot 16-årige brasilianer, som er flere europæiske klubbers søgelys.

Med sine blot 173 centimeter og vævre driblinger hos Palmeiras har Endrick gjort sig bemærket hos flere europæiske topklubber.

Det har Real Madrid taget konsekvensen af og sendt en leder til Brasilien for at vurdere angriberen samt starte forhandlinger. Det skriver Marca.

Selvom Real Madrid inderligt ønsker at tilknytte det store brasilianske talent, kan Endrick ikke skifte til en europæisk klub, før han er fyldt 18 år, da FIFA har lukket for internationale handler inden en spiller er fyldt 18 år.

Dermed kan Real Madrid først sikre sig Endrick i sommeren 2024.

Angiveligt er Paris Saint-Germain også meget lune på det brasilianske stjernefrø, der menes at kunne købes fri for omkring 60 millioner euro.

Se listen: Tre superligaspillere og én dansker blandt de 50 bedste talenter

Endrick har i denne sæson fået sin debut for Palmeiras’ førstehold, hvor han allerde har scoret tre mål i de første fem kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P