Premier League

Jürgen Klopp: Det er ikke fair at bedømme os lige nu

Liverpool er inde i en af de værste perioder overhovedet, siden Jürgen Klopp tog over som manager. Alligevel afviser tyskeren at kalde det et hold i nedgang.

Jürgen Klopp mener ikke, det er fair at bedømme Liverpool lige nu.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Man skal kigge foruroligende langt ned i tabellen for at finde Jürgen Klopps Liverpool.

De befinder sig lige nu på en skuffende niendeplads i Premier League med lange udsigter til det mesterskab, som man inden sæsonen havde sat sig op efter at skulle kæmpe med om.

Når snakken går på, hvorvidt ‘scouserne’ er på vej nedad den spillemæssige bakke, som de ellers lige var kravlet op ad under Jürgen Klopp, synes tyskeren ikke, det er retfærdigt at bedømme Liverpool på nuværende tidspunkt.

– Vurderingen af det kommer senere på sæsonen. Det er ikke 100 procent fair at bedømme det her hold lige nu. Vi mangler noget topkvalitet med vores skader. Vi er nødt til at komme igennem det her, men der har været både op- og nedture, fortæller Jürgen Klopp ifølge The Athletics Liverpool-reporter James Pearce.

Jürgen Klopp får allerede tirsdag lov til at forsøge at modbevise kritikerne, når Napoli venter i Champions League, hvor begge hold allerede har spillet sig videre.

Kampen sparkes igang klokken 21 og kan følges på TV3+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P