Highlights: Dortmund stjal sejren, Lindstrøm blev snydt for straffe og Frankfurt brændte flere megachancer
Dortmund sejrede i Frankfurt lørdag aften og spiller sig ind i top tre. Undervejs i kampen så det ellers ud til, at Frankfurt skulle have mindst et point med fra kampen.
Der var storkamp lørdag, da Frankfurt og Jesper Lindstrøm tog imod Dortmund. Med en sejr kunne begge mandskaber spille sig ind i top tre. I en afbalanceret første halvleg bragte Dortmund sig i front inden Frankfurt udlignede.
Kort før pausen så det desuden ud til, at Jesper Lindstrøm skulle have haft straffespark, da Karim Adeyemi gav danskeren et hårdt skub i ryggen i Dortmund-feltet.
Efter pausen fortsatte kampens høje tempo. Jude Bellingham bragede først bolden i mål til 1-2, hvorefter et massivt Frankfurt-pres af mange omgange var utrolig tæt på at levere en udligning. På trods af en enorm mængde chancer lykkedes det ikke for Frankfurt at udligne, hvorfor Dortmund stjæler sejren og pladsen i top tre.
Frankfurt 0-1 Dortmund (Julian Brandt, 21′)
Frankfurt 1-1 Dortmund (Daichi Kamada, 26′)
Lindstrøm væltes i straffesparksfeltet (42′)
Frankfurt 1-2 Dortmund (Jude Bellingham, 52′)
Jesper Lindstrøm tæt på udligning